Handelsbetingelser og vilkår

Som udgangspunkt forsøger vi at opføre os ordentligt og anstændigt. Vi vil ikke sælge dig noget, du ikke er tilfreds med – og vi plejer at klare de fleste uenigheder i god ro og orden. Herunder kan du læse vores officielle betingelser. (Gældende for ncnm.dk, heilpraktikerskolen.dk, kostakademiet.dk og e-medicus.dk)

1. Virksomhedsoplysninger

Produkter og tjenester i form af kurser, uddannelser, fysiske og digitale produkter udbydes af:

Nordic College of Natural Medicine ApS
Solbakkevej 32, DK-4700 Næstved
CVR: 46054385
E-mail: ncnm@ncnm.dk · Telefon: +45 60 88 50 70 · www.ncnm.dk

2. Produkter og levering

Vi tilbyder digitale produkter (onlinekurser, webinarer, medlemsuniverser m.m.) samt fysiske produkter (bøger og undervisningsmateriale) og undervisning i form af både online og fysiske kurser/uddannelser.

Digitale produkter leveres straks efter køb via vores onlineplatform (Simplero). Fysiske produkter leveres normalt inden for 5 hverdage, og betaling trækkes først, når varen afsendes.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms eller er momsfrie, medmindre andet tydeligt fremgår. Eventuelle leveringsomkostninger for fysiske produkter fremgår ved betaling.

3. Betaling

Betaling kan ske med betalingskort (Dankort, VISA, Mastercard) eller MobilePay. Ved ratebetaling tilmeldes beløbet til automatisk betaling ved første køb, og efterfølgende rater trækkes automatisk på de aftalte tidspunkter.

Kvittering for betaling sendes automatisk til den e-mailadresse, du har angivet ved køb. Du kan til enhver tid opdatere dine betalingsoplysninger via linket i kvitteringsmailen.

4. Rettigheder og brug

Alle rettigheder til kurser, undervisningsmateriale, workshops, events og digitale produkter m.m. tilhører Nordic College of Natural Medicine ApS. Ved køb opnås udelukkende licens til personlig brug. Det er ikke tilladt at kopiere, videresælge, dele, udlåne eller på anden måde distribuere materialet uden forudgående skriftlig aftale.

5. Fortrydelsesret – digitale produkter

Ved køb af digitale produkter, som du får adgang til med det samme, bortfalder fortrydelsesretten jf. Forbrugeraftaleloven §18–§25, hvis du anerkender det i forbindelse med købet. Men vi tilbyder altid 14 dages fortrydelsesret på E-medicus og 30 dages fortrydelsesret på onlinekurser.

6. Fortrydelsesret – fysiske produkter

For fysiske produkter (bøger) har du 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsesdatoen. Hvis du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du give os besked på e-mail: ncnm@ncnm.dk inden fristens udløb. Du afholder selv udgiften til returnering, og varer skal returneres i original stand og emballage. Du har desuden 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.

7. Webkurser – udvidet returret

For E-medicus og Kostpiloten tilbyder vi 14 dages fuld returret. For NCNM's enkeltkurser tilbyder vi 30 dages fuld returret. For Kostakademiets temakurser tilbyder vi 7 dages fuld returret. Du behøver ikke at angive en grund – kontakt os blot på ncnm@ncnm.dk eller tlf. 60 88 50 70, så refunderer vi betalingen til dit betalingskort uden spørgsmål.

8. Betingelser for betaling og opsigelse af Heilpraktikeruddannelsen og E-medicus

Ved tilmelding til uddannelsesforløb gælder følgende vilkår:

Hvis du betaler i rater, og en betaling udebliver, suspenderes din adgang til undervisningsmateriale og medlemsforum, indtil betaling er modtaget. Hvis du ønsker at stoppe dit forløb, kan du til enhver tid opsige det. Indbetalte beløb refunderes ikke.

Har du betalt et semester samlet, kan du dog få refunderet et beløb svarende til de resterende rater for den pågældende rateperiode (1. semester: 6 rater, 2. semester: 5 rater, 3. semester: 5 rater, 4. semester: 9 rater). Du er aldrig forpligtet til at betale mere, end hvad du allerede har indbetalt ved opsigelsen. Ved opsigelse lukkes din adgang til materiale og medlemsforum med det samme.

Bemærk, at vores vilkår er mere fordelagtige end minimumskravene i Forbrugeraftaleloven (§28, stk. 1), som giver dig ret til at opsige aftalen efter 5 måneder med en måneds varsel, hvor indbetalte beløb for fremtidig undervisning skal tilbagebetales straks (§29, stk. 1). E-medicus: Du har desuden 14 dages fuld returret fra købsdatoen.

9. Abonnementer og forlængelser

Abonnementer kan til enhver tid opsiges enten ved at sende en e-mail til ncnm@ncnm.dk eller ved selv at logge ind på din konto og afslutte abonnementet. Opsigelsen træder i kraft øjeblikkeligt, og efter opsigelsen vil du ikke blive opkrævet yderligere betalinger. Allerede betalte perioder refunderes ikke.

Ved tilmelding til abonnement accepterer du, at beløbet trækkes automatisk fra det angivne betalingskort i starten af hver abonnementsperiode (fx månedligt eller årligt). Du modtager kvittering pr. e-mail ved hver betaling.

10. Ansvarsfraskrivelse

Alle vores uddannelser og kurser har til formål at formidle viden og læring. Indholdet kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling. Nordic College of Natural Medicine ApS kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information, undervisning eller produkter.

11. Behandling af personoplysninger (GDPR)

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Du kan læse mere i vores privatlivspolitik, hvor du bl.a. kan se, hvordan vi opbevarer og anvender dine data, og hvilke rettigheder du har.

12. Klager og tvister

Hvis du ønsker at klage over et køb, skal du kontakte os på ncnm@ncnm.dk. Kan vi ikke finde en løsning sammen, kan du klage til: Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (www.forbrug.dk). Du kan også bruge EU's online klageportal.

13. Lovvalg og værneting

Alle køb og aftaler er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister afgøres ved danske domstole.

Senest opdateret: Maj 2026

Privatlivspolitik

Vi opfylder naturligvis kravene til sikker opbevaring af de personlige data, vi har registreret om dig. Herunder kan du læse, hvilke data vi opbevarer i hvilke situationer – og hvordan du forholder dig, hvis du vil ændre på noget, slettes helt fra vores system(er) eller klage.

Hjemmesiden og statistik

Nordic College of Natural Medicine's hjemmeside leveres i samarbejde med Bricksite, som passer godt på dine evt. elektroniske spor i form af statistik og cookies. Vi opsamler nogle af dine besøgsdata anonymt, så vi bl.a. kan spore trafik og se, hvilke sider der er interessante – i samarbejde med Google.

Cookies

Når du besøger vores hjemmeside – og hvis du godkender – lægger vi en lille stump kode i din browser, så vi kan tilpasse din oplevelse (fx kun vise pop-up til nyhedsbrev, hvis du ikke allerede er tilmeldt). Første gang du besøger os, bliver du bedt om at acceptere eller afslå cookies. Du kan altid slette cookies og slå cookiesporing fra i din browser.

Tilmelding til nyhedsbrev

Vi leverer vores nyhedsbrev i samarbejde med Simplero, som opsamler din mail-adresse og dit navn til brug for nyhedsbrevet og intet andet. Du kan afmelde dig når som helst – lettest via instruktionen i nyhedsbrevet eller på ncnm@ncnm.dk. Mindst én gang årligt rydder vi op i vores maillister. Vi udleverer aldrig din mail-adresse til andre.

Kontakt via e-mail

E-mail er ikke nødvendigvis et sikkert medie – vi anvender ikke krypteret e-mail, så vær opmærksom, hvis du sender os private oplysninger. Gemmer vi personlige informationer fra en korrespondance, sletter vi dem, når korrespondancen er afsluttet.

Kurser og uddannelse

Når du tilmelder dig et kursus, registrerer vi typisk: fornavn, efternavn, e-mail-adresse, postadresse og telefonnummer. Disse bruger vi til din faktura og kontakt i forbindelse med kurset. Vi opretter desuden deltagerlister, som udleveres til deltagerne på samme forløb (fx til samkørsel), og vi bruger dit navn på dit kursus- eller uddannelsesbevis. Tilmelding og online-betaling håndteres i samarbejde med Simplero, som vi har en databehandleraftale med.

Andre informationer om dig

Som en del af vores produkter kan vi opbygge en relation hen ad vejen (fx orlov i forbindelse med sygemelding). Sådanne informationer gemmer vi i op til 2 år efter seneste kontakt – medmindre du beder os om at rydde op tidligere.

Sikkerhedskopiering af data

Vi sikkerhedskopierer løbende al vores data (inkl. data om dig) med Dropbox som ekstern backup-leverandør.

Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke informationer vi har registreret omkring dig – ligesom du kan bede om at få dine data slettet helt fra ethvert af vores systemer. Kontakt os på ncnm@ncnm.dk.

Dine klagemuligheder

Hvis du ikke synes, vi passer godt nok på dine data, eller ikke reagerer korrekt på en henvendelse, kan du klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).

Tak fordi du er med os. Vi arbejder for din sundhed og din succes.