Fremtidens uddannelser er online





15. april 2020





Gennem de sidste par år har vi taget de indledende skridt. Nu går vi linen helt ud.


Fra 2021 bliver alle uddannelser på Nordic College of Natural Medicine online-baserede - i den udstrækning, det er muligt. ​


Vi har flere års meget god erfaring med at gennemføre dele af vores undervisning som e-learning. Allerede i dag er ca. 1/3 af pensum på både Heilpraktikerskolen og Kostakademiet webbaseret.


(Og vores kostpilot.dk og anatomiskole, E-medicus.dk foregår allerede 100% online).


Corona-krisen og den kommende finanskrise har gjort det meget tydeligt for os, at tiden nu er inde til at gå mest muligt online. Helt i tråd med, at flere og flere af vores studerende efterspørger den fleksibilitet, tidsbesparelse og mulighed for øget læring, som online-undervisning tilbyder.


Vi er derfor i fuld gang med at forberede NCNM’s maskinrum til fremtiden.


Teori online – de praktiske fag med fremmøde

Praktisk træning og fagområder med hands-on-terapier kræver selvsagt undervisning med fremmøde. Vi tror ikke på, at du kan blive en dygtig behandler eller terapeut med 100% webbaseret undervisning. I hvert fald ikke i en grad, som vi kan stå inde for.


Men det er også vores erfaring, at langt de fleste teoretiske fag egner sig rigtig godt til e-learning og de fordele, det indebærer. Altså en virkeligheds-testet erfaring og ikke bare varme ord.


Vi er derfor (igen) i gang med at opgradere vores uddannelser, så du får mest mulig kvalitet ud af din investering. Samtidig med, at vi naturligvis bliver ved med at leve op til myndighedernes krav om fremmødepligt til dele af undervisningen.


Det er endnu alt for tidligt at præsentere alle detaljer. Men her er overskrifterne:


✓ Studér på de modulopbyggede uddannelser – sidste modul med eksamen giver dig din titel.


✓ Tag de teoretiske basisfag som e-learning. Start når du vil, og læs i dit eget tempo.


✓ Supplér med valgfag, og sammensæt din uddannelse efter interesser og talenter.


✓ Afslut din samlede uddannelse med et intensivt modul med fremmøde til undervisning i bl.a. de mere fysiske terapier og hands on-træning.


✓ Lær og træn de praktiske fag, og hav praktik med patienter, mens du forbereder dig til den afsluttende eksamen, så du kan få din titel.


Det betyder så også:


SIDSTE hold på heilpraktikeruddannelsen i sin nuværende form

Det planlagte hold på heilpraktikeruddannelsen til august 2020 bliver også det sidste hold i sin nuværende form.


Det er derfor allersidste chance for at være med på

det 2-årige hold for heilpraktikerstuderende med fysisk fremmøde, som du kender det.


Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår du næste gang får mulighed for at afslutte din heilpraktikeruddannelse. Men forvent, at der går mindst to år.


Følg med på Heilpraktikerskolens nyhedsbrev her.


Premiere på online kostvejlederuddannelse i 2021

Næste hold på Kostakademiets kostvejlederuddannelse er planlagt til at starte i august 2021.


I løbet af 2021 lancerer vi den nye model for at læse til kostvejleder. Med samme høje faglighed, som du kender og endnu større fleksibilitet. Plus et par nyheder på et helt opdateret pensum.


Følg med på Kostakademiets nyhedsbrev her.


Start online allerede i dag

Adgangskrav til heilpraktikeruddannelsen og kostvejlederuddannelsen er stadig eksaminer i 300 lektioners anatomi, fysiologi og sygdomslære. Ingen af vores studerende starter på bar bund. På den måde højner vi uddannelsesniveauet for alle.


Din viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære danner hele grundlaget for menneskeforståelsen – og er ikke et fagområde, der ”bare lige skal overstås”.


Vi anbefaler vores eget E-medicus, som er målrettet dig, der vil være behandler eller terapeut. Med højt fagligt niveau og ambitioner på dine vegne. Fordi anatomi, fysiologi og sygdomslære er meget mere end obligatoriske pligtfag.


Læs mere om E-medicus her, og vær i gang om 2 minutter.



Vi arbejder på at opdatere hjemmesiderne for hhv. Heilpraktikerskolen og Kostakademiet.


Kontakt os her, hvis du har spørgsmål til dine muligheder.