Her kan du finde svarene på de spørgsmål, vi har fået mest igennem 40 år om uddannelsen, optagelse, pris og studieliv.
Uddannelsen bygger på mere end 40 års erfaring med undervisning i naturmedicin i Danmark. Forskellen ligger ikke i enkelte metoder, men i måden faget forstås og praktiseres på: Vi arbejder ud fra en biologisk og sammenhængende forståelse af kroppen, hvor symptomer ses som meningsfulde processer – ikke isolerede fejl. Du lærer ikke blot behandling, men opbygger evnen til at analysere og forstå komplekse sammenhænge.
Begge dele. Den klassiske naturmedicin danner fundamentet, men undervises og anvendes i en opdateret ramme. Vi viderefører ikke tradition ukritisk – vi arbejder med en udviklet og integreret forståelse.
En heilpraktiker er en alment praktiserende naturmediciner. Det indebærer, at du arbejder bredt med mennesker og har kompetence til at forstå og behandle på tværs af problemstillinger. Det kræver faglig dybde og evnen til at arbejde selvstændigt.
Uddannelsen er på 4 semestre. De første 2 semestre arbejder du primært online som selvstuderende med adgang til alt undervisningsmateriale fra start – kompendier, video- og lydforløb, træningsspørgsmål og prøveeksamener. I 2026 har vi desuden indført fysisk undervisning (på 1. semester mødes vi 3 gange). Hvert semester er struktureret med en læseplan, der guider din progression, og løbende live online spørgetimer, som også kan ses efterfølgende.
Uddannelsen er fagligt krævende. Du arbejder med anatomi, fysiologi, biokemi og sygdomsforståelse på et niveau, der giver reel indsigt – ikke kun overblik. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, reflektere og integrere viden over tid.
Nej. Men du skal have evnen til at fordybe dig, interesse for kroppen og mennesket og villighed til at tage ansvar for din læring. Mange starter uden baggrund – men ikke uden engagement.
Anatomi, fysiologi og sygdomslære er eksternt pensum, som du skal have bestået, inden du kan starte på 3. semester – kravene er 200 timers anatomi/fysiologi og 100 timers sygdomslære/farmakologi på RAB-niveau. Vores eget E-medicus er skræddersyet til dig, der vil være heilpraktiker eller behandler. Desuden skal du have gennemført 50 lektioners klientpsykologi før den afsluttende eksamen. Du skal selv kunne dokumentere, at du opfylder kravene.
Vi optager ikke alle – og det er med intention. Vi lægger vægt på, at du er engageret og videnbegærlig, har evne til fordybelse og refleksion, tager ansvar for din egen læring og møder mennesker med integritet og nærvær. Hos os er niveau ikke noget, vi taler om – det er noget, vi praktiserer.
På 1. og 2. semester ca. 8–10 timer om ugen, hvilket giver en naturlig progression over 4–5 måneder pr. semester. På 3. og 4. semester øges kompleksiteten og dermed også tidsforbruget. Uddannelsen kan kombineres med arbejde – men kræver prioritering.
Ja. Der er semesterprøver undervejs – 1–2 timers online-test med 40–80 multiple choice-spørgsmål (80% for at bestå). Den afsluttende heilpraktikereksamen foregår både online og mundtligt med fokus på din hovedopgave, den kliniske undersøgelse og dine kompetencer inden for anatomi, fysiologi og sygdomslære – herunder at vurdere, hvornår en patient skal sendes videre til lægen. Der er flere eksamensdatoer, og reeksamen kan tilkøbes.
Ja, der vil være undervisning med live-undervisning og fysisk fremmøde (i 2026 er der fx 3 fysiske mødegange på 1. semester). Alle spørgetimer optages og kan ses efterfølgende, så du kan gennemføre hele forløbet, uanset hvordan din hverdag ser ud.
Den fysiske undervisning foregår hos Den alternative kosmetologskole v/ Susanne Melchiorsen, Farimagsvej 26, 4700 Næstved – lige overfor Næstved station med gode tog- og busforbindelser fra hele landet.
Vi tager en samtale om dine forventninger og ønsker. Optagelse sker på baggrund af en samlet vurdering af motivation, engagement og egnethed – både i forhold til dig og det samlede hold. Vi optager et begrænset antal studerende.
Ja. Vi tilbyder en afklarende samtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og mærke, om uddannelsen er det rette for dig.
1. semester: 15.500 kr. · 2. semester: 24.800 kr. · 3. semester: 38.800 kr. · 4. semester: 69.800 kr. Samlet pris betalt modul for modul: 148.950 kr. Forplejning i forbindelse med fremmødeundervisning indgår ikke i prisen.
Med bruttolønsordningen betaler du uddannelsen via din arbejdsplads – før skat. Læs mere om bruttolønsordningen her.
Ja, på flere måder. I vores medlemsforum får du løbende faglig sparring om sygdom og sundhed, klienter og klinikdrift af både undervisere, medarbejdere og ledere. Derudover har vi søde studie- og vejledere, der altid er klar til en snak, hvis studiet eller livet slår knuder.
Du kan arbejde som alment praktiserende heilpraktiker – typisk i egen klinik, i samarbejde med andre behandlere eller i sundhedsfaglige miljøer.
Ja – hvis du har arbejdet aktivt med stoffet undervejs. Uddannelsen er bygget op, så du gradvist udvikler dine kompetencer og bliver i stand til at arbejde selvstændigt. Der arbejdes pt. på at integrere et praktikforløb med supervision, så du står endnu stærkere i egen klinik.
Ja. Uddannelsen giver et bredt fundament, som gør det muligt at fordybe sig yderligere inden for specifikke områder.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Book en afklarende samtale, og få svar på alt det, du går og tænker på.